20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Mandag eftermiddag ved 14-tiden blev politi og redningsmandskab sendt til et færdselsuheld på Ringstedvej i Igelsø.

Fire biler var impliceret i uheldet – et såkaldt harmonikasammenstød.

Ifølge politiet var en 66-årig mand fra Hvalsø kommet kørende i sin personbil i nordlig retning ad Ringstedvej, da han på grund af et øjebliks uopmærksom ikke opdagede, at tre andre bilister foran ham var standset bag en bilist, der afventede mulighed for at foretage et venstresving.

Den 66-årige påkørte derfor bilisten foran, således denne påkørsel bevirkede, at de tre øvrige bilister blev involveret.

To personer blev kørt kontrol på skadestuen, men var ligesom de øvrige parter sluppet med diverse knubs.

Kl. ca. 14.45 var vejen ryddet for de havarerede køretøjer og mindre vragdele efter sammenstødene.