26. april 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Brandvæsnet måtte assistere ambulancen og klippe låsen over, så ambulancen kunne komme frem. Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Fredag aften blev en ambulance kaldt ud til Bystranden på Blegstrædehagen, hvor en kvindelig strandgæst var faldet og havde slået sig.

Da ambulancen kom frem, blev den standset af en bom, som ambulancepersonalet ikke havde nøgle til.

Det endte med, at Vestsjællands Brandvæsen blev kontaktet, men her havde man heller ikke nøgle til bommen. I stedet blev der sendt en brandsprøjte til stedet. Ikke fordi man skulle slukke nogen brand, men fordi sprøjten, udover kapaciteten til at slukke ild, også har forskelligt værktøj.

Ved hjælp af en masse brandmandskræfter og en stor boltsaks blev låsen klippet over, så bommen kunne fjernes og dermed gøre plads til, at ambulancen kunne komme hen til den skadede badegæst.

Brandfolkene hjalp herefter redderne med at få den skadede strandgæst op fra stranden. Der var tilsyneladende ikke tale om så alvorlig en ulykke, at det var sekunder der talte for redningsarbejdet.

This slideshow requires JavaScript.