23. november 2024
Mega Bowl, Moske, Kulturcenter

Foto: Morten Sundgaard.

Mega Bowl, Moske, Kulturcenter
Der bliver ikke nogen moske i denne bygning på Mellemvang, det besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen onsdag aften. Foto: Morten Sundgaard.
Et flertal i kommunalbestyrelsen stemte onsdag aften nej til planerne om at flytte moskeen på Smithsvej til nye lokaler på Mellemvang.

Efter en time og tyve minutters debat, satte borgmester Christina K. Hansen punktet til afstemning og her endte det, som forventet, med at blive afvist.

Inden da, havde kommunalbestyrelsens medlemmer debatteret sagen. Der var en sjælden enighed mellem Enhedslisten, Konservative, Venstre, Lokallisten og Radikale i spørgsmålet, om ønsket fra Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter om udflytning til Mellemvang skulle efterkommes. Enigheden strakte sig over flere argumenter, bl.a. at der var tale om en lovlig forening, om en forening, der har eksisteret i Holbæk i mere end 30 år og, at det ikke behøver, at være et integrationsmæssigt problem, at moskeen flyttes hen hvor dens brugere bor. Man var også enige i, at vi i danmark har religions og forsamlingsfrihed og det var et argument for at stemme ja.

I Socialdemokratiet, på nær hos et enkelt medlem, var bekymringen for en udflytning, at det vil skade integrationen af borgerne i især vangkvarteret. Der blev ikke snakket så meget om bekymring for parkeringspladser, som var partiets bekymring, da sagen var oppe i Udvalget for Klima og Miljø i starten af måneden. Hos socialdemokraterne fremsatte man også et ønske om, at et kulturcenter ikke kun var for mennesker af tyrkisk afstamning, men for alle kulturer som så kunne være fælles om centret.

Et enkelt medlem hos Socialdemokraterne, Derya Tamer, talte for et ja til planerne.

Dansk Folkeparti fremførte, at man var imod placeringen i Mellemvang.

Borgmesteren lovede, at, såfremt punktet faldt, vil der blive taget initiativ til en dialog med Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter og det vil ske på den anden side af sommerferien.

Tog afstand fra hadsk debat
Både borgmester Christina K. Hansen, Venstres Rasmus Brandstrup Larsen og flere andre kom ind på den debat, som også har foregået på bl.a. de sociale medier, ind i mellem har taget en drejning, med hadske beskeder, som for tilhængerne bl.a. omfattede beskyldninger om landsforræderi og for modstandere om bl.a. racisme. Nogle af politikerne have ikke bare oplevet personlige angreb, men også angreb mod deres familie.

Der var enighed om, at tage afstand fra den del af debatten.

Borgmesteren sluttede da også punktet af med, at takke for, at der blev holdt en god tone under kommunalbestyrelsens debat.