29. marts 2024

Foto: Michael Johannessen

Grupperingen Generation Identitær demonstrerede mod moske-planerne. Foto: Michael Johannessen

Inden kommunalbestyrelsesmøde onsdag aften var der demonstrationer for og imod moske-planerne.

Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter havde indkaldt til støttedemonstration og gik i optog fra Det gamle Rådhus via Nygade, Ahlgade og Kirkestræde tilbage til Det gamle Rådhus og derefter holdt forenignens formand, Hikmet Tuncer, en tale hvor han bl.a. sagde, at hvis kommunalbestyrelsen endte med at stemme nej til forenignens forslag, så ville man arbejde på en ny placering.

En lille gruppe fra grupperingen Generation Identitær var også mødt op for at demonstrere med skilte og en maske af tyrkiets leder Recep Tayyip Erdoğan, som gruppen mener, styrer foreningen i Holbæk gennem Direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som bl.a. betaler for moskeer og imamer uden for Tyrkiet.

Politiet var tilstede med indsatsleder, flere patruljer og en motorcykelbetjent, men de havde ikke andet at lave, end dirigere trafikken.

This slideshow requires JavaScript.