Lørdag klokken 17.23 fik Alarm 112 et opkald fra 35-årig mand fra Søborg, som var låst inde i en elektronikbutik i Holbæk Megacenter.
Manden forklarede, at han havde været inde i butikken for at handle og var gået på kundetoilettet. Da han kom ud i forretningen igen, var der lukket og alle var gået fra stedet.
Politiet sendte en patrulje til stedet og forsøgte at uden held, at kontakte ejeren af butikken. Men i stedet lykkedes det patruljen at få fat i en medarbejder, som kunne låse manden ud.