25. november 2024

Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen

Redaktionen har modtaet nedenstående læserbrev:

COVID19

Hej alle, onsdag d. 8 april kl. 18:00 holder Holbæk kommune kommunalbestyrelsesmøde. Det sker virtuelt og man ville kunne følge med via kommunes hjemmeside. På mødet skal kommunalbestyrelsen tage stilling til en kommunal hjælpepakke i forlængelse af regeringens og folketingets hjælpepakker i forbindelse med COVID 19. Det er en pakke der kan hjælpe det lokale erhvervs og kultur liv når vi begynder at arbejde hen mod forhåbentlig normale tilstande. Der er her tale om fremrykning af anlægs og vedligeholdes rådighedsbeløb, foruden det der er afsat i budgettet 2020. Det hele kan læses på Holbæk kommunes hjemmeside under politik/kommunalbestyrelsen.

Vil dog ikke undlade at omtale fremrykninger inden for Klima og Miljø udvalget som jeg er medlem af. Fremrykning af trafiksikkerhedsprojekter, havnepromenaden, vedligeholdelse af veje, fortov, stier og trafiktekniske anlæg, naturprojekter og havnebad. Der søges om dispensation, så ikke-finansierede fremrykkede anlægsaktiviteter kan lånefinansieres.

For at hjælpe butikker og cafeer opkræves der ikke fortovsleje i 2020, i Holbæk Kommune. Men hvis det skal havde nogen virkning således vi f.eks. i juni, juli og fremefter skal havde glæde af at kunne nyde restaurant og cafe besøg uden for, kræver det absolut – at alle overholder de regler og anvisninger der bliver stillet – at vi hjælper hinanden, så COVID 19 tallene falder.

God påske og hjælp hinanden og handel lokalt.

Med hilsen
Ole Brockdorff
Kommunalbestyrelsesmedlem
Holbæk kommune.

PS Husk hele forslaget med beløb og muligheder kan ses på Holbæk kommunes hjemmeside.