En 20-årig kvinde fra Holbæk blev kort før midnat tilbageholdt af en firmaejer på Stenhusvej, som mistænkte hende for at have lavet hærværk mod flere af hans firmabiler.
Hærværket var sket tilbage i februar i år.
Firmaejeren genkendte kvinden fra overvågning på stedet, så da han så hende på stedet tog han kontakt til hende og kontaktede politiet, der sendte en patrulje frem, som anholdt kvinden.
Politiet visiterede den unge kvinde, som havde 0,2 gram kokain, 0,4 gram amfetamin og en peberspray på sig, som hun blev sigtet for at besidde.
Politiet beslaglagde de ulovlige effekter og tog kvinden med på stationen til afhøring, hvorefter hun blev løsladt.
Sagen om hærværket skal nu undersøges nærmere af politiets efterforskningsafdeling i Holbæk for at klarlægge, om den 20-årige kan stå bag. Hun vil høre mere fra politiet i sagerne.