Politi og brandvæsen blev tirsdag formiddag kaldt ud til en brand i et affaldsoplag på Lyngvej i Jyderup.
Anmeldelsen om branden indløb kl. 10.40.
Da brandvæsnet ankom til stedet, var der kraftig ild løs og en voldsom sort røg.
Det lykkedes at få ilden under kontrol, inden den spredte sig til en nabobygning og efter en halv times tid, var branden slukket.
Mandskab og materiel fra brandstationerne i Mørkøv, Snertinge og Ruds Vedby deltog i slukningsarbejdet.