26. april 2024

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/Hans-2/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=324175">Hans Braxmeier</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=324175">Pixabay</a>

En 55-årig mand fra Kirke Eskilstrup er blevet sigtet for overtrædelse af brandlovgivning.

Lørdag ved 13-tiden kørte politi og brandvæsen ud efter en anmeldelse om et større bål ved Landevejen i Kirke Såby, der ligger i Lejre Kommune. Det blev konstateret, at to mænd var i færd med at brænde materialer fra et nedrevet skur. Der var ingen slukningsmaterialer til stede ved afbrændingen, som politiet mistænkte dem for ikke at have kontrol over.

Der var tale om en 55-årig mand fra Kirke Eskilstrup og en 57-årig mand fra Kirke Såby, som begge blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen i forbindelse med afbrændingen af materialerne.

Brandvæsnet blev tilkaldt til at slukke branden, inden den måske kom ud af kontrol. Begge mænd kan nu forvente at høre nærmere fra politiet.