Besøgt Corona-risikoområde? Ansatte skal blive hjemme og pårørende må ikke komme på besøg

Billede af Selling of my photos with StockAgencies is not permitted fra Pixabay
Der er kommet nye retningslinjer for både de pårørende og ansatte i sundheds- og ældresektoren i forbindelse med det aktuelle udbrud af ny coronavirus.
Sundhedsstyrelsens krav om, at alle ansatte i sundheds- og ældresektoren, som har rejst i områder risikoområderne og er kommet hjem efter den 18. februar, skal blive hjemme i 14 dage efter hjemkomsten, gælder også i Holbæk Kommune.
Kravet er kommet for at beskytte de ældre og syge, som er mest udsatte for smitte af coronavirus, og som – hvis de smittes – er i størst risiko for komplikationer eller dødsfald.
Sundhedsstyrelsen anbefalde desuden, at alle øvrige danskere, som har været i et af risikoområderne og er kommet hjem fra og med d. 2. marts 2020, bliver hjemme i 2 uger. Det sker for at inddæmme smitten i samfundet generelt.
Den nye anbefaling blev implementeret i morges.
Pårørende må ikke komme på besøg
Retningslinjerne betyder også, at pårørende, der har været i et af risikoområderne for Coronavirus Covid-19, ikke må besøge kommunens plejecentre eller ældre, som bor i egen bolig og modtager hjemmehjælp. Det skriver Holbæk Kommune på sin hjemmeside.
Risikområder er aktuelt de fire norditalienske provinser Lombardiet, Emilia-Romagna, Piemonte og Veneto), hele Iran, hele Kina samt den nordlige del af Sydkorea.