22. november 2024

Modelfoto: <a href="https://pixabay.com/da/users/Alexas_Fotos-686414/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4847088">Alexas_Fotos</a> / <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4847088">Pixabay</a>

Modelfoto: Alexas_Fotos / Pixabay
Mindst 30 procent af alle patienter, der er i behandling i psykiatrien, har børn under 18 år. Men hvor meget skal man inddrage børnene? Det kan man blive meget klogere på ved et gratis arrangement på Holbæk Bibliotek den 27. februar.

Alle forældre har et ønske om at gøre det bedste for deres børn og forhindre, at deres egen psykiske sygdom går ud over børnene. De har også et ønske om at hjælpe dem med at håndtere de vanskeligheder, sygdommen fører med sig. Men man kan let blive i tvivl: Hvor meget skal man inddrage børnene, hvad skal man sige og hvordan kan man hjælpe børnene med at forstå de ting, der sker?

Torsdag den 27. februar afholder PsykInfo og Holbæk Bibliotek et gratis arrangement, hvor man kan høre både et personligt og et fagligt oplæg om familielivet, når der er psykisk sygdom i familien. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Program:

“Mor med udfordringer”
v. Sara Jensen, EN AF OS ambassadør

“Noget på spil – hvad kan vi gøre?”
v. Dorte Jensen, familieterapeut

Info:
Børn som pårørende
Dato: Torsdag d. 27. februar 2020, kl. 19.00 – 21.30
Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9, 4300 Holbæk
Det er gratis at deltage, men nødvendigt at tilmelde sig på www.tilmeld.dk/boernsompaaroerendeforaar2020