22. november 2024

Foto: Michael Johannessen.

Iført bombedragt blev kassen med påskriften “bombe” undersøgt nærmere. Foto: Michael Johannessen.
En 53-årig mand blev i går anholdt i forbindelse med bombetruslen mod Borgerservice i Holbæk.

Sagen startede, da personalet fra Borgerservice klokken 15.32 trykkede på overfaldsalarmen efter en borger var kommet ind og havde stillet en kasse med påskriften “Bombe” på skranken.

Personalet kendte borgeren fra tidligere episoder, og frygtede ikke for at bomben var ægte, men alligevel deres forholdsregler.

Politiet kørte talstærkt til stedet og evakuerede Borgerservice og afspærrede området.

En bombehund blev tilkaldt og undersøgte kassen, men konstaterede at der ingen sprængstof var i kassen. Da betjentene åbnede kassen fandt de to stykker smørrebrød.

Anholdt på stationen
Manden, som personalet altså kendte, havde efter indleveringen af kassen forladt stedet. Politiet fandt ham ved Holbæk Station, hvor han blev anholdt uden dramatik.Der er tale om en 53-årig mand uden fast bopæl i Holbæk. Han blev sigtet for trusler og taget med til politistationen til afhøring.

Manden var psykisk uligevægtig, og han har tidligere været årsag til uro på rådhuset, men dog aldrig af så alvorlig karakter.

Efter afhæringen vurdede politiets jurister, at der ikke var grundlag for at fremstille den 53-årige i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.,

Læs også: Bombetrussel mod borgerservice

This slideshow requires JavaScript.