22. november 2024
Lagkagehuset

På onsdag åbner Lagkagehuset i Ahlgade. Foto: Morten Sundgaard

Lagkagehuset
På onsdag åbner Lagkagehuset i Ahlgade. Foto: Morten Sundgaard
Onsdag den 29. januar åbner Lagkagehuset på Ahlgade i Holbæk.

Samtidig med åbningen er der fernisering for et stort kunstværk, der kommer til at pryde væggen i Lagkagehuset. Værket udføres af den internationalt anerkendte kunstner, Henrik Soten og er kurateret af Jens-Peter Brask. Henrik Soten er en dansk kunstner bosiddende i New York med rødder i graffiti og streetart scenen. I de sidste 15 år har han udsmykket gavle flere steder i verden som feks. Kina, Panama, Tahiti og USA, og er kendt for sine funky farvekombinationer og brugen af klassiske illustrationselementer.

En af de største i Danmark
– Hos Lagkagehuset har vi gennem adskillige år kigget mod Holbæk efter et lokale, der passede til os, men det er først nu, vi synes, vi har fundet det perfekte sted i Ahlgade. Med 165 m2 i alt og ca. 40 siddepladser i caféområdet, bliver det en af vores allerstørste lokationer i Danmark, fortæller kommerciel direktør, Jesper Dixen.

I forbindelse med åbningen og ferniseringen vil der være smagsprøver og gratis kaffe, som man kan nyde i caféområdet.

This slideshow requires JavaScript.