22. november 2024
Når man ser på fotoet, skulle man tro Jan Lyngdorf var lystfisker, men hans interesse er betydeligt mindre fisk , som man kan holde i akvarier. Foto: Jesper von Staffeldt.

Når man ser på fotoet, skulle man tro Jan Lyngdorf var lystfisker, men hans interesse er betydeligt mindre fisk , som man kan holde i akvarier. Foto: Jesper von Staffeldt.

Når man ser på fotoet, skulle man tro Jan Lyngdorf  var lystfisker, men hans interesse er betydeligt mindre fisk , som man kan holde i akvarier. Foto: Jesper von Staffeldt.
Når man ser på fotoet, skulle man tro Jan Lyngdorf var lystfisker, men hans interesse er betydeligt mindre fisk , som man kan holde i akvarier. Foto: Jesper von Staffeldt.
Normalt kalder man ikke, i en forholdsvis seriøs netavis, en person for et tågehorn, men da personen selv i et lille hæfte om sit liv skriver: Mit liv som Tågehorn, så kan vi vel også tillade os at gøre det.

En overskrift som: Ham går der ikke tolv af på dusinet, ville have været lige så passende. Personen vi taler om hedder Jan Lyngdorf, han er ikke nogen årsunge idet han er et krigsbarn og sågar født lige efter Danmark atter blev frit. Og fødestedet er den mørke del af Danmark, nemlig Jylland, helt præcis Skanderborg.

I begyndelsen af halvtresserne flyttede familien til Holbæk hvor Jan gik i skole til og med i 7. klasse hvorefter kan efter et par små omveje endte med at stå i lære i et snedkeri med tilhørende begravelsesforretning. Adressen var Kalundborgvej 12 i Holbæk, hvor der nu ligger Bindesbøl Begravelse. Jan er fuld af spas, han lavede en lille spøg mens han stod i lære , en spøg hans mester ikke blev så kiste-glad for. I bogstavelig forstand.

Herefter kom Jan en tur til Bornholm , og det skal siges at i den tid Jan boede der, angreb russerne ikke solskinsøen, idet Jan var indkaldt til Marineinfanteriet på Bornholm. Jan nåede også noget mod sin vilje at få en uddannelse inden for militærpolitiet. Han var og er meget glad for dyr især akvariefisk , og han fik et job i en lokal dyrehandel , som leverede dyr til Dyrehandler Clausen I serien Huset på Christianshavn. Hans interesse for dyr og store nysgerrighed førte ham i kontakt med den legendariske zoo-direktør Arne Dyrbjerg, som bad ham om at fange fugle og krybdyr, samt mindre pattedyr i Nordafrika til haven, men pointerede at zoologisk have ikke måtte indblandes i foretagenet!! Jan arbejde herefter som ambulancefører men vendte atter tilbage til forsvaret, og var bl.a ansat ved Holbæk kaserne Det førte ham vidt omkring bl.a en tur til Nordgrønland , hvor han var ansat i Siriuspatruljen og bl.a mødte isbjørne.

Den pæne jyde har sågar fungeret som spion – med skæg og blå briller – for forsvarets efterretningstjeneste – og leget “turist” i Polen, Tjekkoslovakiet og Østtyskland. I sær i sidstnævnte land kunne det godt give lidt kriller i maven, da østtyskerne – for tyskere er de jo – var kendt for at være meget effektive. Tænk blot på STASI. Men Jan slap bedre fra det end to herrer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som nogle år efter legede turister i Polen!

Jan lyngdorf har også en mere musisk side, det er blevet til medvirken i flere lokale sangkor og lokale revyer samt mange foredrag rundt om i Danmark og i første videofilm hører vi ham synge den muntre sang: Hjemmehjælp

Portrættet af den farverige person består af to videofilm på hver ca 30 minutter, første del handler især om hans ikke alt for muntre barndom og om hans tid som lærling i Holbæk. 2. del beskriver hans liv som voksen.

1. del:

2. del: