Der arbejdes tålmodigt med at forsøge, at få skøjtebanen IsRosen klar. Måske åbner den fredag formiddag – men kun måske.
Det var planlagt, at IsRosen skulle åbne den 29. november. Men på grund af det lune novembervejr, var det ikke muligt, at få isen på banen til at fryse.
Siden har man holdt øje med temperaturerne og arbejdet på, at få banen gjort klar. Torsdag meldte Sidesporet, der driver skøjtebanen ud på Facebook: “Vi knokler løs nat og dag for at få banen igang til jer. Vi gør vores bedste og vil forsøge at åbne imorgen fredag den 6. december 2019 kl. 10.00. Vi håber på det bedste og håber på jeres forståelse.”
Og:
“Vi åbner med forbehold for vind og vejr, hold derfor øje med vores Facebook side og hjemmesiden, inden i tager hjemmefra, for at se om banen er åben. Vi opdatere løbende.”
Det kan man så gøre på www.sidesporet.dk/isrosen og facebook.com/sidesporet.dk