21. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
En vagt bad tirsdag eftermiddag politiet om assistance til at bortvise nogle unge fra biblioteket i Nygade.

De unges tilstedeværelse på og ved biblioteket var uønsket.

Politiet kørte til stedet og traf to unge mænd på 15 og 17 år fra Holbæk, en 17-årig ung mand fra Frederikssund og en 18-årig mand fra Vig. De havde efter politiets mening ikke noget anerkendelsesværdigt formål med at opholde sig på stedet, så de blev bortvist efter en såkaldt adfærdsregulerende samtale med betjentene.

Det er ikke første gang, at unges tilstedeværelse på biblioteket har skabt uro og utryghed. Den 18. november blev otte unge bortvist fra biblioteket i Nygade. Dagen efter blev fem unge i alderen 14-20 år bortvist af politiet. I mandags var den så gal igen. Politiet blev tilkaldt, men da patruljen ankom var de unge forduftet. Også på Jyderup Bibliotek har unge skabt uro, således måtte politiet en tur forbi biblioteket torsdag den 7. november.