27. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Ved 18-tiden i går blev en 61-årig kvinde fra Holbæk anholdt og sigtet for at have kørt bil i spirituspåvirket tilstand.

Kvinden havde under kørslen påkørt en parkeret varebil og efterfølgende ramte en lygtepæl ¨på Agergårdsvej i Regstrup.

Hurtige borgere, der havde bemærket den meget usikre kørsel, tilbageholdt kvinden og kontaktede politiet.

Kvinden blev testet med alkometeret, som viste at kvindens promille var over 2,0. Hun fik udtaget en blodprøve, som skal vise, hvor høj promillen var under kørslen.

Politiet beslaglagde bilen, som det er muligt efter færdselslovens regler, når promillen i udåndingsluften er over 2,0. Når resultatet af blodprøven kommer, vil retten tage stilling til, om kvindens bil skal konfiskeres i forbindelse med at sagen afgøres.

Politiet oplyser, at ingen personer kom til skade i forbindelse med spirituskørslen.