23. november 2024

Foto: Michael Johannessen.

Adm. direktør Martin Pihl får overrakt DI Vestsjællands Initiativpris 2019. Foto: Michael Johannessen.
Tordag var der store smil og klapsalver hos virksomheden Plus-Plus A/S i Borup uden for Holbæk.

Virksomheden, der producerer det kendte konstruktionslegetøj Plus-Plus blev nemlig belønnet med DI Vestsjællands Initiativpris 2019, som blev overrakt ved en reception på virksomheden idag.

– Vi er overvældede, stolte og glade for prisen. Det betyder meget for os, og det er en dejlig anerkendelse for det arbejder, der bliver lagt af alle på holdet i Plus-Plus. Så vi siger mange tak til DI Vestsjællands bestyrelse for prisen, siger adm. direktør i Plus-Plus A/S Martin Pihl, som også er en del af ejerkredsen.

Foto: Michael Johannessen.

Initiativpris 2019 uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI’s medlemskreds.

Formand for DI Vestsjælland og fabriksdirektør i Lundbeck, Steen Søgaard, finder hæderen til Plus-Plus helt fortjent:

– På vegne af bestyrelsen i DI Vestsjælland lyder der et stort tillykke til Plus-Plus A/S. Det er en spændende virksomhed. Den viser vejen for, hvilken betydning fokus på afsætning på fremmede markeder kan have selv for små virksomheder. Vi ser frem til at følge Plus-Plus A/S fremtidige udvikling, siger Steen Søgaard.

Eksporterer flere lande
Plus-plus-brikkerne er faktisk ikke en helt ny opfindelse. De blev opfundet som brand i 1990erne, men det var først i 2009 blev virksomheden Plus-Plus A/S blev oprettet. I december 2011 overtog de nuværende ejere, der bl.a. tæller direktør Martin Pihl, arkitekt Bjarke Ingels og Lagekagehuset-stifter Ole Kristoffersen virksomheden, og det satte turbo på de små brikkers popularitet. Særligt i 2016 og 2017 gennemførte virksomheden et stort investeringsprogram, som gav grobund for ekspansion. Og med en højautomatiseret produktion har virksomheden mulighed for at fastholde fremstillingen af brikkerne i Danmark – og dermed arbejdspladser i Vestsjælland.

Virksomheden beskæftiger i dag 40 medarbejdere fordelt på Danmark og USA. Brikkerne eksporteres til omkring 40 lande – herunder USA og Kina.

Det er ikke mange dage siden, at administrerende direktør Martin Pihl, modtog prisen som årets ejerleder på Sjælland. Det kan du læse mere om i artiklen Lokal erhvervsmand vinder pris som årets ejerleder.

This slideshow requires JavaScript.