23. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Jonas Bengtson udligner til 1-1. Foto: Michael Johannessen.

Holbæk B&I fik søndag eftermiddag besøg af 2. divisions tophold FC Helsingør.

Gæsterne lagde fra starten pres på Holbæk, men med et defensivt spil lykkedes det, at holde FC Helsingør stangen i hele 1. halvleg. Og selvom det kunne lyde som kedeligt, så var der mulighed til begge hold.

Efter 22 minutter fik Helsingør en stor chance, men Holbæks målmand afværgede forsøget. Tre minutter efter var gæsterne igen i gang foran Holbæks mål, men heldigt for de blå-hvide blev bolden skudt henover målet.

Et Helsingør-angreb i 27. minut blev afværget af et tætpakket Holbækforsvar, der vendte det til et hurtigt kontraløb, men foran Helsingørs mål blev angrebet afværget.

Helsingør havde 5-6 gode forsøg inden 1.halvleg blev fløjtet af, men det lykkedes ikke, at få bolden i målet.

FC Helsingør fortsatte sit pres efter pausen, men først i 63. minut lykkedes det gæsterne at komme på måltavlen, da Jeppe Kjær bragte Helsingør foran 0-1.

Holbæk holdt til presset, og kunne også svare igen. I 84. minut udlignede Jonas Bengtson således til 1-1.

Glæden over målet holdt dog ikke så længe, for et minut efter scorede Nicolas Mortensen for Helsingør til 1-2.

Kort før kampens slutning blev FC Helsingør tilkendt straffe, men det lykkedes ikke at få bolden i mål i hverken første eller anden omgang.

Dermed endte kampen 1-2, hvilket må siges at være ok for Holbæk, alt taget i betragtning.

This slideshow requires JavaScript.