25. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En dreng i børnehavealderen blev i formiddag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, efter han var faldet i en sø i området ved Rævebjerg i Mørkøv. Det skriver tv2east.dk.

– Det er en dreng, der er faldet i vandet. Vi har været derude i forbindelse med, at redningspersonale også har været derude for at undersøge stedet og for at afhøre de personer, der er derude, siger Henrik Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til tv2east.dk.

Ifølge den regionale tv-station, skulle drengen være fra den private daginstitution Børnehuset Krummeluren i Mørkøv.

Denne artikel er ændret i forhold til den første udgave: Det fremgik af artiklen, at ulykken var sket i området ved Torbenfeldt Gods. TV2east.dk skriver nu, at det ikke er bekræftet af politiet, og at ulykken ifølge en Facebook-gruppe er sket ved Rævebjerg i Mørkøv. Oplysningerne er derfor ændret i artiklen og billedet af Torbenfeldt Gods er skiftet ud.

1 thought on “Børnehavebarn i kritisk tilstand efter drukneulykke

Comments are closed.