Foto: David Trood / Teatret Fair Play.
I forbindelse med anmeldelsen af Teatret Fair Plays forestilling Den første dråbe blod, gør Holbaekonline.dks teateranmelder her overvejelser om det etiske dilemma.
Hvorfor gør Teatret Fair Play det?
– overvejelser over det etisk forsvarlige i at spille en forestilling inspireret af ”Kundbypigen”?
Virkelighed eller fiktion
Forestillingen er baseret på en virkelig hændelse, der fandt sted i Holbæk kommune for ca. fire år siden. Holdet bag forestillingen har lavet meget research på sagen, men ikke talt med ”Kundbypigen” selv. Instruktøren, Robert Parr pointerer, at det ikke er en dokumentarisk forestilling. Fair Play forsøger at holde blikket på det almene i sagen, ikke på pigens personlige oplevelse. Teaterstykket er fiktion. Det er i flg. Robert Parr, sagen vi skal debattere og lære af.
Kan man tillade sig det?
Teaterstykket er som sådan fiktion, der skal skabe opmærksomhed om et samfundsrelevant emne. Men kan man tillade sig at tage udgangspunkt i en piges konkrete historie? I forestillingen vil noget være som i virkeligheden og andet vil være fantasi. Publikum kan ikke vide, hvad, der er hvad. Det er den fængslede pige i flg. hendes advokat utilfreds med. Men teaterstykket er fiktion og handler derfor IKKE om pigen eller hendes historie.
Kundbypigens” advokat, har i øvrigt udtalt, at hun finder det grundlæggende forkert at bruge den tragiske historie som ”underholdning”. Jeg vil kalde forestillingen for debatteater eller kunstnerisk formidling af et samfundsrelevant emne. Hvis den er underholdende, er det en særlig kvalitet ved formidlingen.
I hvor høj grad skal der tages hensyn til ”Kundbypigen”? Hvad nu, hvis det piner hende, at få ribbet op i sagen? Er det så et overgreb mere? Lider hun ikke nok med otte års fængsel? Skal vi ikke sætte grænser for krænkende ytringsfrihed?
Robert Parr fortæller, at pigen har læst stykket og fundet en scene misvisende. Derfor er scenen slettet. Er det for tidligt at lave teater om stykket? Skulle man vente til pigen er blevet voksen? Måske. men man kan også spørge om de, der er unge nu, skal vente på, at debatten kommer i gang?
Respekt
Min holdning er, at det netop er udtryk for respekt for ”Kundbypigen” at vise teaterstykket. Hermed får publikum en chance for at prøve at forstå hende og derefter diskutere, hvorfor hun og hendes mor ikke fik bedre hjælp. Det triste forløb kunne være undgået. Det var ikke kun pigens eller hendes mors ansvar. Det sociale system fungerede ikke godt nok.
Teatrets form rører både sanser, følelser og tankevirksomhed. Det er tilsammen et godt afsæt for at snakke om, hvordan vi alle kan reagere mere hensigtsmæssigt overfor unge, der har det svært. Vel at mærke før de evt. ryger ud i ekstremer som terrorisme, stofmisbrug og prostitution eller andet til skade for sig selv og andre.
Respekt, for Teatret Fair Play for at benytte teatret som kunstform til at lægge op til debat! Respekt for teatrets mod til at forsøge at balancere rimeligt mellem personlige hensyn og almene interesser. Det er fair play.
Læs også: Anmeldelse: Den første dråbe blod
