17. april 2024

Mads Pedersen i VM-trøjen og med guldmedaljen. Foto: swpix.com

Mads Pedersen i VM-trøjen og med guldmedaljen. Foto: swpix.com
Søndag vandt Mads Pedersen fra Tølløse verdensmesterskabet i landevejscykling. På torsdag bliver han fejret i sin hjemby – og du kan være med.

Fejringen vil finde sted i Tølløse Hallen, hvor verdensmesteren bliver modtaget af både fremmødte borgere, fans og venner. Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen vil holde tale og det samme vil formand for Holbæk Cykelsport, Benny Stillfhoff Nielsen.

I forbindelse med fejringen, der er arrangeret af Holbæk Cykelsport, Tølløse Lokalforum og Holbæk Kommune, vil der også være forskellige underholdningsindslag.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen glæder sig til at fejre Mads Pedersen i Tølløse:

– Mads P. fortjener en kæmpe lokal velkomst i Tølløse efter den store bedrift i søndags. Der bliver lagt mange lokale kræfter i at fejre ham. Og jeg håber, at alle dem, der har mulighed for det, vil kigge forbi Tølløse Hallen på torsdag kl. 17.00.

This slideshow requires JavaScript.