13. december 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort efter klokken 9.30 i går formiddag standsede en politipatrulje en personbil på Jernbanevej i Mørkøv.

Bag rattet sad en 19-årig mand fra lokalområdet, som ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort.

Manden blev fundet i besiddelse af 1,9 gram hash, som patruljen beslaglagte, og manden blev sigtet. Patruljen mistænkte, at føreren var påvirket, og han var i den forbindelse anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve.

Når resultatet af blodprøven er klar, vil manden få afgjort sagerne.