22. november 2024

. Foto: Jesper von Staffeldt.

Orøfærgen har ligget stille i Holbæk siden i morges, men nu meldes den klar igen.

Det var problemer med den ene motor, som i morges betød, at man ikke kunne sejle.

En mekaniker blev tilkaldt og der blev bestilt reservedele, som skulle komme fra Randers.

Der har været arbejdet på at udbedre problemet og kl. 16.15 her til eftermiddag meddelte Orø-Holbækoverfarten, at mekanikeren har klarmeldt færgen.

Derfor kan sejladsen genoptages med første afgang kl. 16.55 fra Holbæk.