22. november 2024
Foto: Fængselsforbundet

Foto: Fængselsforbundet

Foto: Fængselsforbundet
Foto: Fængselsforbundet
I går klokken 19.06 fik politiet en anmeldelse om, at en 19-årig mand fra Nakskov, som var indsat i Jyderup Fængsel, var flygtet fra det åbne fængsel.

Politiet iværksatte en eftersøgning af manden, som angiveligt var løbet fra stedet.

Politiet undersøgte togafgangene fra Jyderup station, hvor det viste sig, at der kort efter afgik et tog mod Holbæk. En patrulje tog imod toget på perronen, da det ankom til Holbæk Station kl. 19.29. I forreste togvogn sad den efterlyste mand, som blev anholdt af politiet uden dramatik.

Politiet sigtede den 19-årige for at flygte fra fængslet, og han blev herefter kørt tilbage til Jyderup Fængsel efter det, som blev en meget kort sviptur.