22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 19-årig mand fra Nørre Asmindrup blev i går kørt til tjek på sygehuset efter et solouheld på Odsherredvej i Gislinge.
Uheldet skete kort efter klokken 10, da den 19-årige på grund af uopmærksomhed påkørte et autoværn i højre side, hvorefter bilen fortsatte videre over i det venstre autoværn.

Føreren blev kørt til sygehuset til kontrol, men var uskadt.

En skiltevogn kom frem og ledte trafikken uden om uheldsstedet og bilen blev afhendtet af Falck. Politiet har optaget rapport om uheldet og underrettet Vejdirektoratet om skaderne på autoværnet.