Der har været flere indbrud i vores område i weekenden.
På et tidspunkt mellem fredag kl. 11.00 og lørdag 08.30 blev der begået indbrud i et hus på Hyldegårdsvej i Mårsø.
Tyven er kommet ind ved at knuse en rude i en bryggersdør, så det var muligt at nå en vrider.
Fra stedet er der stjålet to TV, 5 billedrammer, et par bærbare pcer, en printer og en sort Yamaha sort.
To indbrud i Vipperød
Der har også været begået indbrud i en villa på Bøgevej i Vipperød.
Et vindue var blevet brudt op til soveværelset og der var tegn på færden i hele huset, idet skabe og skuffer var gennemrodet, og indholdet lå spredt ud over gulvet.
Gerningsmanden havde formentligt forladt stedet via indstigningsstedet, idet øvrige døre og vinduer var lukkede og låste.
Der var ved anmeldelsen ikke noget overblik over, hvad der var stjålet fra stedet.
Indbruddet fandt sted mellem fredag kl. 20.00 og lørdag 7.30.
Også på Elmevej i Vipperød har der været indbrud. Det fandt sted på et tidspunkt mellem fredag kl. 14.00 og lørdag kl. 12.57.
Her var et sidehængt sydvendt vindue blevet brudt op og der var spor af færden i hele huset, hvor skabe og skuffer stod åbne, og det hele fremstod gennemrodet.
Indbrudstyven har forladt huset samme vej som vedkommende kom ind. Der er ikke umiddelbart stjålet noget.
Tyv stjal TV
I fredags fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en villa på Østerled i Mørkøv.
Det er ikke kendt hvordan tyven er kommet ind.
Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem fredag d. 9. august og fredag d. 16. august.
Fra stedet er der stjålet et tv.