22. november 2024
Foto: Google Streetview.

Foto: Google Streetview.

Foto: Google Streetview.
Foto: Google Streetview.

Det ser ud til, at der er blevet ryddet ud i de gamle madvarer i Netto på Søagervej i Holbæk – i hvertfald fandt Fødevarekontrollen ikke gamle vare ved det seneste kontrolbesøg.

Tilbage i midten af maj skrev vi, at Ekstra Bladet havde fundet endog meget gamle madvarer på hylderne i Netto på Søagervej.

Ved den lejlighed havde mediet fundet blandt andet gamle pølser og chips som forlængst var udløbet og laks med sidste anvendelsesdato fem dage før fundet.

I juni kunne vi så skrive, at Fødevarekontrollen havde været på besøg – og fundet gamle madvarer i butikken. Det var bl.a. gammel torskerogn, spegepølser og babygrød.

Fødevarekontrollens besøg og fund af gamle varer, fik dengang fødevareekspert Orla Zink til at opfordre forbrugerne til boykot af butikken. Det skete artiklen Ekspert: Denne Netto-butik skal alle undgå på ekstrabladet.dk.

Nyt besøg fra Fødevarekontrollen
Men nu har Fødevarekontrollen så igen aflagt besøg i Netto på Søagervej. Det skete den 7. august og ifølge kontrolrapporten så fandt kontrollanten ingen gamle madvarer på hylderne under sin stikprøvekontrol. Således skriver kontrollanten i kontrolrapporten:

“Følgende er kontrolleret uden anmærkninger: Stikprøvekontrol af holdbarhedsdato på pålæg, fersk kød, babymad, mælkeprodukter og diverse tørvarer. Virksomheden har udarbejdet et system til kontrol af varer der nærmer sig sidste salgsdato/bedst før så de kan opmærke vare”

Med tingene bragt i orden, fik butikken igen en glad Smiley.

Dokumentation: Kontrolrapport fra 7. august 2019 (.pdf fil).

Læs også: Medie: Netto-Butik I Holbæk Solgte (Meget) Gamle Madvarer (13.05.2019), Først Ekstra Bladet – Nu Fødevarekontrollen: Stadig Gamle Madvarer I Netto (22.06.2019) og Fødevareekspert Opfordrer Til Boykot Af Netto På Søagervej (28.06.2019)