22. november 2024

Foto: Google Streetview.

Foto: Google Streetview.
Foto: Google Streetview.

Kraftig regn er årsag til, at åbningen af gang- og cykelbroen fra Tåstrup Byvej til Tåstrup Møllevej må udskydes.

Det sidste renoveringsarbejde på broen, der går over Valdemar Sejrsvej er forsinket.

Regnvejret har gjort, at entreprenøren ikke har kunnet påføre slidlaget på broen.

– Det er ærgerligt, at broen ikke er færdig som planlagt. Og det er særlig ærgerligt, at broen så ikke er klar til skolestart. Men vejret er vi desværre ikke herre over, og entreprenøren skal derfor bruge uge 33 på at få gjort de sidste ting færdige, så broen er klar til brug mandag den 19. august, siger Lars Brandt Christensen, der er Holbæk Kommunes projektleder på renoveringen.

Renoveringsarbejdet har stået på siden april måned og koster 3,8 millioner kroner.