En 26-årig mand fra Holbæk blev lørdag morgen anholdt efter han havde slået og sparket en DSB-medarbejder på Roskilde Station.
DSB-medarbejderen havde påtalt, at den 26-årige færdedes på togskinnerne.
Da politiet kom frem til stedet kom den 26-årige med trusler mod politifolkene. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven ved at opholde sig på skinnerne, han blev sigtet for vold mod personer i offentlig tjeneste, forsøg på kvalificeret vold og trusler mod polititjenestemænd.
Politiet løslod ham efter endt afhøring, men han er fortsat sigtet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.