I nat kl. 00.47 kontaktede en mand fra Knudskovparken i Holbæk politiet og anmeldte, at han var vågnet ved bankelyde i nærheden og han havde set, at tre unge mænd havde slæbt en knallert ind bag en hæk og nu forsøgte at banke låsen op på den.
Da anmelderen åbnede vinduet og gav sig til kende, stak de tre unge mænd af fra stedet.
Politiet kørte til stedet og fik knallerten identificeret som tilhørende en 45-årig mand fra Holbæk, der snarest ville afhente knallerten på findestedet.
Politiet formoder, at de unge mænd ville stjæle knallerten, men de er ikke blevet identificeret.
Politiet hører gerne fra andre personer, der har bemærket noget usædvanligt i området.Politiet kan kontaktes på telefon 114.