Efter de seneste dages varme og solskin oplyser DMI, at der er risiko for kraftig regn.
Varslet gælder i Holbæk Kommune fra søndag kl. 11.00 og frem til kl. 18.00.
Ifølge DMI er der risiko for kraftig regn, der kan lokalt falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer.
Man bør være opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.
Det er en god ide at tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær boligen og lukke døre og vinduer.
Der er risiko for strømafbrydelser.
Du kan selv følge den aktuelle vejrsituation på www.dmi.dk