
Lyset på kassen fortæller om der må bades eller ej ved Krags Brygge. Foto: Rolf Larsen
Den røde lampe er koblet op på regnmåleren på renseanlægget. Hvis det regner mere end 3 mm, er der risiko for, at der kan løbe regnvand og spildevand ud i vandet. I de tilfælde vil lampen tændes og holdes tændt i 72 timer. Hvis det regner mere end 3 mm indenfor dette tidsrum startes en ny periode.
Ligesom ved flere andre af badestederne i kommune, udtages der sommeren over også målinger af badevandskvaliteten ved Krags Brygge. Hvis disse målinger viser for mange bakterier i vandet, vil lampen lyse indtil nye prøver viser, at vandet igen er rent.
