Torsdag eftermiddag omkring kl. 16.50 fik Vestsjællands Brandvæsen en melding om brand i rækkehus på Fenrisvej i Allerup i Holbæk.
Da brandvæsnets indsatsleder ankom til adressen viste det sig, at det var en hæk der var brand i. Ejendommens ejer var i gang med at brænde ukrudt med en ukrudtsbrænder, da liden fik fat i hækken.
Ejeren fik sels slukket den brændende hæk med en vandslange, og brandvæsnet blev afmeldt, inden mandskab og materiel nåede frem til adressen.