23. november 2024
Foto: Jonas Jessen Hansen/Roskilde Festival

Arkivfoto: Jonas Jessen Hansen/Roskilde Festival

Foto: Jonas Jessen Hansen/Roskilde Festival
Arkivfoto: Jonas Jessen Hansen/Roskilde Festival

Mandag aften blev en 18-årig mand fra Holbæk udsat for et voldeligt overfald på Roskilde Festival – nu raser hans mor over festivalen, som hun ikke mener magter opgaven.

På sin åbne Facebook-side skriver den 18-åriges mor, Kristina Witek under overskriften “LUK Roskilde Festival CAMP EAST fremover”, at hun ikke mener, at arrangørerne magter opgaven oven på flere sager om voldelige overfald, her i blandt på hendes søn.

Om overfaldet skriver hun, at han:

“mandag aften blev overfaldet af en gruppe bestående af ca 10 pers. ikke danske af udseende. Flere slag i hovedet efter han var slået i jorden, og et hårdt spark i nakken, som var hans hoved en fodbold. Alt dette kun pga. at han ramte en da de gik forbi hinanden.”

Hun fortæller, at hun blev ringet op af sønnens venner og skynder sig til Roskilde Festivalen, hvor hun så nægtes adgang til at se sin søn med begrundelsen, at hun ikke har noget armbånd. Heller ikke ekstra vagter til at følge hende ind på området, kunne der afses, og ingen kunne fortælle hende, hvordan hendes søn havde det. Til sidst valgte hun, at at handle: “Jeg havde IKKE andre muligheder end, at løbe igennem vagterne og ind på pladsen”.

Det lykkedes Kristina Witek at finde frem til sønnen ved hjælp af hans venner. Da lå han på en båre og var ved at blive sendt afsted med ambulance til sygehuset. “Jeg nåede lige at komme med, og denne kørsel blev hurtigt til en kørsel 1, da han var meget svær at komme i kontakt med”.

Om sønnens tilstand skriver hun: “Min søn har det efter omstændighederne ok. Han har pådraget sig en kraftig hjernerystelse. Hans følelse i kroppen er kommet tilbage. Det kunne ha’ gået meget værre. Dette takket være hans gode venner der var, og kom til stedet lige efter overfaldet.”

Oplevelsen mandag aften fik Kristina Witek til at ringe til Roskilde Festivals hovednummer, men her kunne hun, efter eget udsagn, ikke få nogen svar, og hun endte med, at opfordre dem til at få en plan for hvordan de fremover hjælper pårørende ind på pladsen, når uheldet er ude.

“Jeg skriver dette i ren frustration og raseri som mor over det vi har været igennem siden mandag aften, og at der ikke er en skid hjælp at hente hos festivalen som arrangør og ansvarshavende for området. “, slutter Kristina Witek sit indlæg på Facebook, som du kan læse i sin helhed herunder:

Læs også: Ung mand fra Holbæk overfaldet på Roskilde Festival