14. december 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 44-årig mand blev fredag aften ved 22-tiden anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Manden var forinden blev standset af politiet på Kirkevej i Gislinge, da han kom kørende i en personbil. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol. Desuden fandt politiet ud af, at den 44-årige bilist i forvejen var frakendt førerretten for en tidligere sag om spirituskørsel. Da det var 3. gang han kørte i frakendelsestiden inden for 3 år beslaglagde politiet hans bil med henblik på at få den konfiskeret ved en domstol.

Den 44-årige, der er fra Grevinge, fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Når resultatet af blodprøven kommer, vil sagen blive afgjort i retten, der vil tage stilling til, hvad der skal ske med bilen.