22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Butikstyveri – Smedelundsgade, Holbæk

kort før klokken 14 i går kørte politiet til supermarkedet Føtex, hvor en kvinde med et barn i barnevogn var tilbageholdt som mistænkt for butikstyveri.

Politiet fik kontakt til en 26-årig kvinde fra Holbæk, som havde sit spædbarn med i en barnevogn. Hun havde været på indkøb i supermarkedet og var blevet standset efter kasselinjen, da varealarmen var gået i gang. Gemt i barnevognen havde personalet fundet tøj og chokolade for 630 kr.

Kvinden blev sigtet for butikstyveri, og politiet udfærdigede tillige en rapport til de sociale myndigheder på grund af omstændighederne ved butikstyveriet.