12. december 2024
Rasmus Suhr Petersen scorede to af holbæks mål mod BSF. Foto: Rolf Larsen.

Rasmus Suhr Petersen Arkivfoto: Rolf Larsen.

Rasmus Suhr Petersen scorede to af holbæks mål mod BSF. Foto: Rolf Larsen.
Rasmus Suhr Petersen Arkivfoto: Rolf Larsen.
Danmarksserien Pulje 1’s tophold Holbæk B&I spillede søndag eftermiddag hjemme mod puljens bundhold Taastrup FC.

Det blev til en enkelt scoring i 1. halvleg og den stod Taastrups Mickey Miander for.

2. halvleg var en halv time gammel før måltavlen igen kom i brug. Det skete da Rasmus Lundvig Hansen fandt Holbæks mål og udbyggede føringen til 0-2 på assist af Philip Nielsen.

Med fem minutter tilbage af kampen blev endnu en Taastrup spiller Frederik Stokholm, noteret for en scoring. Desværre for gæsterne var der tale om selvmål og dermed pyntede han lidt på Holbæks regnskab til 1-2.

Hvad der så ud til at ende i en kamp uden regulære Holbæk mål, vendte i løbet af kort tid og i 90. minut udlignede Rasmus Suhr Petersen til 2-2.

Kort efter sørgede Kristian Engberg Skovby så for at bringe Holbæk foran til slutresultatet 3-2.

Holbæk, der allerede har sikret sig oprykning til 2. division, har to kampe tilbage i Danmarksserien. Den næste er ude mod Avedøre IF. Den spilles på Avedøre Stadion lørdag d. 8. juni kl. 13.00.

Husk også, at Holbæk spiller pokalkamp grundlovsdag, onsdag d. 5. juni, mod serie 2 holdet Lynge-Uggeløse IF. Kampen spilles kl. 19.00 på banen ved Lyngehallen i Lynge.