23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Kort før klokken 23 torsdag aften ringede en borger til politiet, fordi der var uro omkring Vipperød Skole, hvor anmelder også havde hørt, at noget blev smadret.

Politiet kørte til stedet og fandt tre unge mennesker, to drenge på hhv. 14 og 15 år fra Vipperød og en 15-årig pige fra Mørkøv.

Den 15-årige dreng og den 15-årige pige blev begge sigtet for hærværk og alle børnenes forældre blev kontaktet. De vil senere høre fra politiet og de sociale myndigheder om sagen.