Debat om ghetto-begreb: Stigmatiserende og misvisende

Tirsdag aften var der debatmøde i Ladegårdsparken om ghettobegrebet og om situationen for den almene boligsektor mere generelt.

Kaare Dybvad Bek, var en af de to inviterede paneldeltagere, men han måtte aflyse sin deltagelse, og i stedet trådte det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Derya Tamer i hans sted.

Den anden paneldeltager var folketingsmedlem for Enhedslisten Eva Flyvholm.

Der var ikke inviteret nogen paneldeltagere fra andre partiet, hvilket blev forklaret med, at der oprindelig var tænkt på at lave en café arrangement, og ikke en valgdebat.

Blandt tilhørerne var både tordensskjolds soldater fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, men også beboere fra Ladegårdsparken, selvom de ikke var mange.

Efter formanden for Ladegårdsparkens bestyrelse, Uffe Frejdal Nielsen havde budt velkommen til både tilhørerne og de to paneldeltagere og indledt med at fortælle om begrebet “ghetto”, blev der trukket lod om, hvem der først fik lov til at tale, og det blev Enhedslistens Eva Flyvholm.

Eva Flyvholm startede med, at at gøre rede for, at hun mener, at den almene boligsektor er helt særlig og en smuk tankegang om at skaffe gode boliger for alle mennesker, boliger hvor man kan bo hele sit liv.

Men der er også problemer i den almene boligsektor. Et af dem er, ifølge Eva Flyvholm, at mange af boligerne var gode, da de blev bygget i 1960’erne til 80’erne, men siden ikke er blevet vedligeholdt ordentligt.

Om ghettobegrebet sagde hun bl.a., at den ghettopakke, som er flertal i Folketinget bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og SF vedtog sidste år, er et “massivt angreb på den almene boligsektor”, hvilket hun bl.a. begrundede i, at kun almenboligområder kan udpeges til ghetto. Efter hendes og Enhedslistens mening, gør ghettopakken, at mange boliger risikerer at blive revet ned eller skulle sælges, i en tid hvor der mangler gode boliger, som er til at betale.

Eva Flyvholm mente, at der skulle sociale indsatser til, for at hjælpe boligområderne i stedet for at rive boligerne ned

– Der er ingen svar på hvor folk så skal flytte hen og det vil skabe problemer i forhold til at skubbe folk rundt, sagde Eva Flyvholm og tilføjede

– Det værste er, at det giver utryghed for folk. Det er langt ude, at man som lejer skal føle sig mere utryg, end hvis man har en ejerbolig.

Hun pointerede også at en en lejer, som bliver arbejdsløs, måske risikerer at blive presset ud af sin bolig – og det vil så blive svært at få et andet sted at bo, og måske ende med at bo et sted, hvor det er endnu sværere at få et job.

Enhedslistens Folketingsmedlem kaldte det ‘absurd’, at beboerne i de almennyttige boliger, selv kommer til at betale for, at boliger rives ned, eller sælges, f.eks. til private investorer. Det sker ved, at pengene kommer fra Landsbyggefonden.

Ghetto-begreb er både negativt og stigmatiserende
Efter Eva Flyvholm, var det kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet, Derya Tamer, der fik ordet. Hun startede med at fortælle, at hun selv er født og opvokset i Ladegårdsparken, og at hun er glad for at bo i bebyggelsen.

Derya Tamer holdt så en mere lokal vinkel på snakken, og snakkede om Agervang og den udviklingsplan for Agervang, som et flertal i byrådet, bl.a. med socialdemokraternes stemmer, har besluttet.

Derya Tamer kaldte det “bekymrende”, at Agervang står på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets officielle ghettoliste og har gjort det siden 2010. Hun fandt det bekymrende, fordi det faktisk går i den rigtige retning på flere af de parametre, som ifølge ministeriet gør et område til “ghetto”. Bl.a. er der flere og flere unge i Agervang, som tager en uddannelse og flere er kommet i arbejde.

I det hele taget tog hun stærkt afstand fra begrebet “ghetto”, som kun kaldte både negativt og stigmatiserende. Hun anerkendte, at der på trods af den positive udvikling, som er set i Agervang, fortsat er problemer, men hun mente, at der var forskel på Agervang og Ladegårdsparken i forhold til områder som Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense.

Hun var glad for, at det var lykkedes et flertal i kommunalbestyrelsen, at blive enige om en udviklingsplan for Agervang, som bl.a. betyder, at der skal omdannes familieboliger til ungdoms- og ældreboliger. Hun fremhævede også de boligsocialeindsatser som der er igangsat i Agervang – og nævnte også, at det ikke kun er i ghetto-områderne, at der sættes ind med boligsocialeindsatser, det sker også i Ladegårdsparken, som ikke har været på ghettolisten i fem år.

Hun kaldte det en “fin løsning” at lave blandede boligområder med unge og ældre, og hun fremhævede, at alle aktører har haft en stemme for at finde en løsning i forbindelse med udviklingsplanen.

– Jeg er glad for, at at vi har fundet et løsning, der betyder, at vi ikke river ned lokalt og jeg er glad for at ingen smides ud af deres lejligheder i Agervang, med denne plan, sagde Derya Tamer.

Debat og spørgsmål
Efter de to oplæg, blev der åbnet for spørgsmål fra salen. Her var der bl.a. opklarende spørgsmål til udviklingsplanen for Agervang, f.eks. hvordan man undgår, at folk skal flytte, når boliger skal laves om og her var svaret fra Derya Tamer, at det vil ske ved almindelig udskiftning.

Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlem Karen Thestrup Clausen, der selv stemte imod udviklingsplanen for Agervang, forsøgte at få Derya Tamer, til at gå med til, at skrive den regering, der måtte komme efter det snart forestående valg, om urimeligheden i ghettopakken.

Det blev fremført at omgivelserne – fælleden ved Agervang og Knudskoven ved Ladegårdsparken var med til at gøre de to boligområder grønne, ligesom det også blev fremført, at netop det, at der bor så mange forskellige slags mennesker er et plus.

Eller som én sagde:

– Jeg kan godt lide, at når jeg kommer hjem fra arbejde, så sidder der folk på bænkene og drikker kaffe og snakker, børnene løber og leger, og folk hilser på hinanden.

Et andet synspunkt som blev luftet under debatten var, at politikerne på Christiansborg, muligvis ikke kender hverken den almeneboligsektor eller ghetto-områderne særlig godt fra deres eget liv, og de måske dermed kommer til at få et skævt billede af, hvem beboerne er.

Der var generelt enighed blandt paneldeltagere og tilhørerne om, at begrebet “ghetto” var et dårligt ord, som gav associationer, som var svære at forene med den dagligdag man kendte fra både Ladegårdsparken og Agervang.

Efter ca. halvanden time rundede besetyrelsesformanden mødet af og takkede for god ro og orden.