Søndag aften kl. 20.41 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en gruppe mænd var oppe at slås på vejen i Ladegårdsparken Vest i Holbæk.
En anmelder havde set en kniv på stedet.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at der var opstået en uoverensstemmelse imellem nogle beboere i området.
Politiet traf omkring 15 personer på stedet, men ingen var kommet til skade og ingen ønskede at anmelde noget. Politiet fandt ingen kniv på de antrufne.
Uoverensstemmelsen skete spontant og har efter politiets opfattelse intet at gøre med konflikten i Holbæk.