Søndag eftermiddag skete der en soloulykke på Holbækvej ud for nummer 62 uden for Undløse.
To unge mænd kom kørende ad Holbækvej og mistede af ukendt årsag herredømmet over bilen og røg ud i rabatten og videre igennem et hegn inden bilen havnede på taget i en plantage.
De to unge mænd kravlede selv ud af bilen, men blev alligevel tilset af personalet fra en tilkaldt ambulance og lægebil.
De to unge mænd slap tilsyneladende med mindre knubs og forskrækkelsen.