Østre Landsret skærpede i dag straffen til den 29-årig Jafar Mohammad Rida Al Jasiri, som er dømt for at have kørt en 39-årig familiefar i hjel ved Cirkel K tanken på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.
Torsdag den 5. oktober 2017 blev den 39-årige kørt ned ved Cirkel K-tanken. Det skete da den 39-årige mødtes med den 29-årige og hans ven efter de tidligere på aftenen havde været i tumult på McDonald’s restauranten, hvor den 39-årige var med sin familie.
Den 29-årige meldte sig selv til politiet efter påkørslen efter han i første omgang var kørt fra stedet. Ifølge hans forklaring til politiet flygtede han fordi han følte sig truet af to venner til den 39-årige, og under flugten var han kommet til at påkøre den 39-årige.
To mænd blev efterfølgende varetægtsfængslet her i blandt den i dag 29-årige mand.
I dagene efter var der tændt lys og lagt blomster for familiefaderen, der ved sin død efterlod sig kone og fire børn.
Da sagen kom for Retten i Holbæk i juni sidste år, blev den 29-årige dømt for grov vold med døden til følge. Han blev idømt 6 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt.
Dommen blev efterfølgende anket til Østre Landsret, som i dag valgte at skærpe straffen med yderligere to år. Dermed blev straffen sat til otte års fænsel, og på lige fod med byretten, blev han udvist for bestandigt.