22. november 2024
Arkivfoto: Pixabay

Det lokale Team Rynkeby har i samarbejde med Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken arrangeret løb søndag den 28. april til fordel for Børnecancerfonden.

Der vil være gå og løberuter på 3 og 5 km med start kl. 10 ved Dagli’Brugsen. Ruten går gennem områdets skove.

Der er lagt op til hyggeløb – evt. med en udfordring af kæresten, kollegaerne eller naboen, men da der ikke laves tidsmåling, må man selv holde øje med sin tid.

Undervejs vil der være depot med vand, frugt og chips og det vil være muligt at købe grillpølse for en 10’er – pengene går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Deltagergebyr: DKK 50,-, som går ubeskåret til Børnecancerfonden

Tilmelding senest den 25. april ved køb af billet i Dagli´Brugsen Holbæk, Ladegårdsparken Vest 167, 4300 Holbæk. Der vil være mulighed for eftertilmelding på dagen fra kl. 09.30.

Tilmelding kan også ske på følgende måde:

1. Send en SMS til 2310 8660 med teksten: ”LØB + Navn og antal deltagere”

2. Overfør en donation på 50 kr. pr. deltager til: MobilePay nummeret 34281.