Mixdouble – Parforhold og venskab på badmintonbanen

Holbaekonline.dks anmelder Lise Zeuthen har den 10. april været i Holbæk Teater og set Det Kongelige Teaters turnéforestilling Mixdouble.

Mixdouble –
Parforhold og venskab på badmintonbanen

”Man kan godt sige noget uden at sige noget”. De fire voksne omkring de 40 er kørt fast i hverdagens trummerum og har svært ved at få talt om tingene. Men der bliver alligevel sagt nogle saftige og pinlige sandheder mellem boldene, mens de to vennepar spiller deres ugentlige badminton.

Kropssprog i spillet
Forestillingen foregår mens der spilles badminton og er således meget fysisk. Karaktererne udtrykker deres personligheder og indbyrdes relationer gennem kropssprog. Martin giver af og til Amanda et lille smæk med ketcheren. Hun smyger sig som en kælen kat. Ulrik prøver at redde tåkrummende situationer ved at kysse sin kone, mens Christina udstråler træthed og viser, at hun har ondt i ryggen.
Scenen er en badmintonbane med et net i midten og et net i hver ende af banen. Der er ikke scenetæppe før, efter eller under forestillingen. Dette bidrager til oplevelsen af, at vi ser det hele. Intet skjules.

Gøre eller være
Martin har fået en aktivitetstracker, som måler hans puls, skridt, kalorieindtag mv. Han er kontrolfreak og prøver at gøre det ”rigtige” hele tiden. Hans kone kan ikke holde det ud. Hun siger, at han ikke skal gøre, han skal være. Men hvordan gør man det?
Selv prøver Christina også at gøre alle tilfredse hver dag både på arbejde og hjemme med mand og børn. Midt i en badmintonkamp får hun nok og tæsker løs på nettet.

Grænser for fortrolighed
Amanda er bonusmor til Ulriks børn. Måske vil hun gerne føde et barn selv? Hun kan ikke lide at sige det til sin mand. Det gik jo ikke godt i første ægteskab. Hun fortæller det til veninden, som siger det til hendes mand. Nu må han forholde sig til det. Men kan man tillade sig at sige noget videre, der er sagt i fortrolighed? Hvad kan man dele med venner, og hvad er for privat mellem vennepar indbyrdes? Og – er man i øvrigt en dårlig ven, hvis man altid glemmer at tage bolde med til badminton?

Feel bad og grin
”Nå, skal vi spille noget badminton?” Med denne replik kommer spillerne over de mange pinlige afsløringer. De hurtige skift mellem noget, der er dybt alvorligt og forsøg på at dække over det, virker ofte absurd, komisk og genkendeligt. Forestillingen kan karakteriseres som tragikomisk eller ”feel bad”.

Samtidsteater
Fremstillingen af parforhold og venskab virker meget troværdig. Det kunne være nogen vi har mødt. Måske skyldes det måden, forestillingen er blevet til på. De fire dygtige skuespillere har improviseret over temaet. Herefter har dramatiker Lærke Sanderhoff og instruktør Stine Schrøder udviklet forestillingen i samarbejde med skuespillerne. Skuespil og replikker fungerer så flyvende let, hårdtslående og rammende som bolde i luften. Publikum er som ”fluer på væggen” i en sportshal og midt i parforholdskriser – taget direkte fra vores hverdag. Det er samtidsteater, der går lige ind, og når bredt ud.

Snak sammen
Mod slutningen af forestillingen finder de fire venner sammen om at bryde lidt op på kontrol og regler. Måske har de også taget hul på at snakke mere sammen med deres partnere og deres venner. Om det, der er vigtigt. Måske har de inspireret os andre til det.

Medvirkende:
Skuespillere: Maria Rich, Espen Dalgaard, Christine Exner, Morten Brovn.
Dramatiker: Lærke Sanderhoff
Iscenesættelse: Stine Schrøder Jensen
Scenografi og kostumer: Rikke Juellund
Lysdesign: Nicolaj Daniel Hommelhoff
Turné: Aarhus d. 23-27.4.19