23. november 2024

Foto: Johnny D. Pedersen - <a href="http://www.skadestedsfotograf.dk">Skadestedsfotograf.dk</a>

Bevæbnet med maskinpistoler slog politiet mandag til mod en nedlagt landejendom ved Jyderup. Foto: Johnny D. Pedersen – Skadestedsfotograf.dk
En 42-årig mand fra Jyderup er blevet varetægtsfængslet, sigtet for forsøg på manddrab.

Drabsforsøget fandt sted mandag eftermiddag, da en 43-årig mand blev ramt i hovedet af skud fra et haglgevær.

Udover at være sigtet for forsøg på manddrab er den 42-årig sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

I forbindelse med drabsforsøget omringede svært bevæbnet politifolk et nedlagt landbrug på Slagelsevej ved Jyderup.

Offeret blev fløjet til behandling på Rigshospitalet i København i en lægehelikopter. Han er uden for livsfare, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 42-årige blev anholdt mandag aften og ved grundlovsforhøret tirsdag middag valgte retten, at varetægtsfængsle den sigtede i fire uger.

Den 42-årige nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkender grov vold.

Læs også: Politiet omringer nedlagt landbrud i Jyderup – Mand ramt af skud