4. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 13-årig dreng blev søndag aften tilbageholdt af en borger efter der var begået hærværk mod en lade på Nørrestængevej på Orø.

Der var blevet knust ruder i laden og olie fra en dieseltank var blevet hældt ud.

Den 13-årige blev tilbageholdt til politiet ankom til stedet. Her kunne yderligere tre drenge i alderen 13-16 år mistænkes for også at have en rolle i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. De kan nu alle fire forvente, at blive afhørt af politiet under overværelse af de sociale myndigheder.