Fredag blev der begået tre tricktyverier mod ældre mennesker i tre forskellige Aldi-butikker. I mindst to af tilfældene mener politiet, at der var tale om samme gerningsmand.
Fredag eftermiddag kort før klokken 15 fik politiet en anmeldelse om et tricktyveri, der var sket ca. kl. 13.55 i Aldi på Hovedgaden i Svinninge.
En 71-årig mand fra Svinninge blev under indkøb kontaktet af en fremmed mand, der bad om hjælp til at løfte en pose op, hvilket den 71-årige var behjælpelig med. Den fremmede mand gik herefter fra stedet.
Ved kassen kunne den 71-årige ikke finde sin pung, som han havde fået stjålet op af jakkelommen uden at bemærke noget. Pungen blev efterfølgende fundet i butikken, men uden de kontanter, der havde været i pungen.
Gerningsmanden til til denne sag, er efter politiets formodning samme mand, som omkring kl. 12.00 samme dag var med til, at begå et lignende tyveri i Aldi på Torvesvinget i Vig. Her var en 86-årig kvinde fra Fårevejle St. var på indkøb og havde placeret sin taske i indkøbsvognen, da en fremmed mand havde peget på nogle varer for at få hjælp. Manden havde ikke sagt noget, men den 86-årige hjalp manden, der havde sine hænder fulde af varer. Da kvinden skulle afslutte sine indkøb og betale for varerne ved kassen, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet. En butiksmedarbejder havde dog fundet pungen efterladt i butikken. Via overvågningsvideoen fremgik det, at en anden mand end den mand, der henvendte sig til kvinden, stjal pungen fra hendes taske.
Den mistænkte i begge sager blev beskrevet som en mand, 40-45 år, 170-185 cm høj, kraftig af bygning, sorte skægstubbe, iført sort (top)hue, sorte bukser og sorte sko.
En tredje sag om tricktyveri i Aldi fandt sted omkring kl. 11.00 fredag i forretnignen på Borgmester N. E. Hansensvej i Holbæk.
Denne gang gik det ud over en 81-årig kvinde fra Kirke Hyllinge. To personer havde henvendt sig til den 81-årige og bedt om hjælp til at finde nogle varer. Efter at have fået den ønskede hjælp forsvandt de to personer fra stedet, hvorefter den 81-årige ved kassen opdagede, at hun manglede sit dankort og kontanterne i pungen. Pengene og kortet var blevet stjålet ubemærket, og tyveriet havde været så stærkt chokerende for den 81-årige, at hun ikke kunne beskrive de to mistænkte mænd yderligere.
I alle tre sager forsøger politiet nu bl.a. ud fra eventuel videoovervågning at få identificeret de mistænkte i sagen, ligesom politiet også gerne vil i kontakt med personer, der måtte havde oplysninger om de mistænkte. Politiet kan kontkates på telefon 114.