4. maj 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 13-årig pige fra Jyderup blev onsdag formiddag taget for butikstyveri i Netto i Asnæs.

En gruppe skoleelever var gået i Netto i et frikvarter og her bemærkede butikspersonalet, at en pige tog en bøtte nudler ind under jakken og lod være med at betale for den.

En patrulje kom til stedet og fik en snak med pigen. Hun erkendte, at hun havde stjålet nudlerne til en værdi af 10 kr. og var meget ked af det, hun havde gjort.

Politiet underrettede pigens mor om episoden og orienterede de sociale myndigheder om hændelsen.