Som tidligere omtalt på Holbaekonline.dk blev der afholdt et noget utraditionelt vælgermøde i mandags hos AOF i Holbæk. Vi bringer her det første web-tv indslag i vores serie fra mødet.
Det var et vælgermøde af den slags, der ikke går 12 af på dusinet. Ordstyreren var instruktør, forfatter, skuespiller m.m. Flemming Jensen og foruden politik så var det den skarpe satire, som var i højsædet den aften.
Ofrene , eller man nu skal kalde det, var folketingsmedlemmerne Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet og Jeppe Jacobsen fra Dansk Folkeparti.
Senere vil vi her på Holbaekonline sende et par uddrag af mødet, men her og nu holder vi os til et mere traditionelt interview, som blev foretaget efter vælgermødet med de to lokale Folketingsmedlemmer fra det man vel lidt drillende kan kalde “Danmarks to største arbejderpartier”.
Bær over med det desværre ikke er den allerbedste kameraføring, for Deres udsendte måtte klare det alene efter 2 timers koncentreret indsats med kamera og mikrofoner, da vores redaktør havde lidt problemer med et fladt batteri. Sådan noget sker altid , når man har mindst brug for det